Vores historie

 
 
autoimmun balance

BAggrunden for autoimmun balance

Pernille og Luca Sofia har hver især haft deres udfordringer med autoimmune sygdomme i ubalance - Pernille med diabetes type 1 og Luca Sofia med cøliaki. Da de blev diagnosticerede, fik de begge nogle retningslinjer for, hvordan de skulle håndtere deres autoimmune sygdomme, men på trods af at følge disse retningslinjer, udeblev stortrivslen. Megen information måtte de selv opsøge - og der blev ikke taget højde for den generelle trivsel. Noget manglede - det var som om, at det ikke kunne bringe den autoimmune sygdom i balance udelukkende at fokusere på fysiske sygdomssymptomer.

Da Pernille og Luca Sofia mødte hinanden første gang, gik de begge på uddannelsen til Psykomotorisk Terapeut. Her lærte de indgående om kroppen - fysiologi, anatomi, fysisk træning osv. De lærte også om menneskesindet - om psykologi, underbevidstheden, følelser og traumer. Og ikke mindst lærte de om sammenhængen mellem krop og psyke. De manglende brikker faldt på plads! Selvfølgelig skal vi se på det hele menneske for at skabe autoimmun balance.

Da Pernille og Luca Sofia hver især begyndte at tage højde for både krop og psyke; dvs. holistisk livsstil, egenomsorg, selvudvikling og selvfølgelig den autoimmune sygdoms krav og forskrifter, opnåede de hver især endelig den autoimmune balance, de i flere år havde drømt om. Endelig fik de frihed til at leve det liv, de ønskede uden at være hæmmet af deres respektive autoimmune sygdom.

Og dermed blev idéen om Autoimmun Balance født. Pernille og Luca Sofia er dybt motiverede af at bringe deres viden om krop og psyke ud til de mennesker, som kan føle sig hæmmede af deres helbred. Ensomhed og frustration følger også ofte mennesker med autoimmune tilstande.

Pernille & Luca Sofia ønsker at bringe budskabet ud om, at din autoimmune sygdom kan være en hemmelig gave, når bare du ved, hvordan du bedst håndterer den og er åben for, hvad den er kommet for at sige.