Vore følelser påvirker tarmsystemet, og tarmsystemet påvirker vore følelser

Når vores fordøjelsessystem er ude af balance, har det direkte indflydelse på vores psyke. Vores tarmsystem er én af de vigtigste spillere udi opretholdelse og beskyttelse af sundhedstilstanden i vores krop. Hele 70-75% af immunforsvaret befinder sig i mave-tarm-kanalen. Tarm og hjerne er i konstant kommunikation med hinanden. Vagusnerven, som løber mellem tyndtarmen og helt op til medulla oblongata i hjernen, sender konstant signaler, rapporter og beskeder mellem dét, nogle forskere kalder “den anden hjerne” (tarmen) og hjernen.

Uafhængigt af det autonome nervesystem peger meget forskning på, at fordøjelsessystemet har sit eget lokale nervesystem, det enteriske nervesystem, hvilken har en tæt kommunikation med både det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Gennem det enteriske nervesystem frigives flere forskellige typer af neurotransmitterstoffer, bl.a. serotonin.

Mere end 90 % af kroppens feel-good signalstof, serotonin, bliver produceret i tarmen, og lige netop serotonin har en særligt positiv indvirkning på vores velbefindende, søvn, humør og hukommelse. Serotonin er b.la. nødvendigt for at opretholde en sund psykisk balance, og både hjernen og tarmen spiller således en vigtig rolle for vores generelle velbefindende.

Derudover befinder mere end 70% af vores immunforsvar sig i tarmene. Integriteten af vores immunforsvar påvirker vores følelser og psyke, og omvendt rundt bliver vore følelser påvirket af integriteten af vores immunforsvar.

Tarmsystemet har således stor indflydelse på vores helbred, adfærd, kognition og velvære. Det er ikke så mærkværdigt, at nogle registrerer følelser i maveregionen, eller at vores fordøjelsessystem bliver påvirket af vores følelser.

følelser og tarmsystem

FUNKTIONEN AF VORES ORGANER & FØLELSER 


Vores følelser er tæt forbundet med vores nervesystem, hormoner og neurotransmittere, der sammenlagt har indflydelse på, hvorvidt kroppen befinder sig i homøostase, som er den indre ligevægt i kroppen, som opstår ved optimal funktion af kroppens organismer, og som ligger grobund for vores generelle trivsel.

Vore kranienerver gør det muligt at sanse følelser i kroppen. Det er nemlig kranienerverne, der forbinder hjerne med organerne. Vagusnerven har, som den længste kranienerve, forbindelser fra de parasympatiske centre i hjernestammen til bl.a. hjertet, åndedrætssystemet og tarmene og regulerer disse organers funktion som en del af det parasympatiske nervesystem. Dette er årsagen til, at dyb sorg og smerte kan registreres som “en kniv i hjertet,” eller kærlighed kan registreres som en varmebølge ,der spreder sig fra hjertet og ud i kroppen. 


Vore følelser er med andre ord elektriske, kemiske og hormonelle udledninger af nervesystemet, som påvirker og er påvirket af tilstanden i tarmsystemet. Disse påvirkninger sker konstant imellem vores følelser og funktionen af vores store organer, integriteten af vores immunforsvar samt arbejdet fra de mange cirkulerende biologiske substanser, der hjælper med at styrer kroppens fysiske tilstande.


Krop og psyke hænger uløseligt sammen


I dag ved man at hjernen, nervesystemet, immunsystemet og de endokrine kirtler er tilkoblet hinanden gennem strukturelle, hormonale og funktionelle forbindelser.

Hold fast på hat og briller, for nu bliver det teknisk!

F.eks. er immunsystemets organer, såsom lymfeknuderne og milten i kontakt med nervesystemet, og herved kan de indbyrdes påvirke hinandens funktioner. Desuden kan immunsystemets celler binde sig til hormoner, f.eks. stresshormonerne kortisol og adrenalin, der frigives fra hypofysen.

Dette illustrerer forbindelsen mellem nervesystemet, immunsystemet og de hormondannende organer.


SKAB BALANCE I KROP & SIND MED BL.A. ANTIINFLAMMATORISK KOST 


Livsstil, egenomsorg og viden er alfa omega for at skabe balance med en autoimmun tilstand. Heldigvis kan vi gennem kost, livsstil og terapi få direkte indflydelse på vort helbred. Autoimmun Balances e-bog ‘Din vej til balance med antiinflammatorisk kost’, dykker ned i hvordan vi kan anvende antiinflammatorisk kost som et direkte redskab til at booste vores helbred gennem mad, der styrker immunforsvaret ved at nære de støttende bakterier i vores tarm.


Har du lagt mærke til sammenhængen mellem din psykiske og kropslige tilstand?